(NTG6) Alle oplysninger vedrørende Navigationstjenester kan du finde i denne PDF.
De viste funktioner afhænger af den aktuelle bilmodel, den individuelle konfigurering og det aktuelle marked.
Excellence-pakke
Det fulde program: Få glæde af alle de digitale tjenester, der er tilgængelige til din Mercedes, fra pakkerne Remote, Navigation og GUARD 360°.
Oversigt
Und dig selv og din Mercedes hele pakken – uden at gå på kompromis. Udnyt fordelene ved alle produktpakker med hele sortimentet af digitale tjenester, som er tilgængelige til din Mercedes: Styr bilens funktioner med din smartphone, navigér med intelligent dynamisk destinationsstyring, og udnyt de sikkerhedsmekanismer, der findes til din Mercedes.
Bemærkning vedr. brug
Det anvendelige pakkeomfang kan variere afhængigt af bilens udstyr. Hvis du har en elbil eller plug-in hybrid, skal du være opmærksom på, at du skal købe digital tjenesten EQ Navigationstjenester for at fortsætte med at bruge din kabinevarmer.
Overblik over det hele undervejs
Du er netop landet i ferieparadiset og kommer pludselig i tvivl om, hvorvidt du har låst din bil i lufthavnen. Det behøver du ikke at bekymre dig om, for du kan nemt tjekke og gøre det via Mercedes-Benz app'en i din smartphone, uanset hvor i verden du befinder dig. Og hvis du har låst dig ude af din Mercedes, eller dine medrejsende ankommer til bilen før dig, kan du også nemt og bekvemt bruge app'en til at låse dørene op.
Byder dig velkommen med et behageligt klima
Uanset om det er en varm sommerdag eller en iskold vintermorgen - når du sætter dig ind i din Mercedes-Benz, venter der dig behagelige temperaturer. Du skal blot forprogrammere klimatiseringen til dit ønskede afgangstidspunkt: I Mercedes-Benz appen kan du fastlægge op til 3 afgangstidspunkter på minuttet, og din Mercedes-Benz starter automatisk parkeringsvarmen/ventilationen på det pågældende tidspunkt.
Fuldt og helt indstillet til dig
Deler du ikke musiksmag med din teenager, og ville du ønske, at du ikke behøvede at indstille radioen igen, når andre i familien har været ude at køre? Med personaliseringsfunktionen er bilens funktioner altid tilpasset dig, når du stiger ind. Derudover kan du oprette din individuelle profil for at gemme indstillinger af lændestøtte, spejle, farver til ambientebelysningen, favoritradiostationer og andre funktioner permanent. Du kan til enhver tid gemme og kalde disse personlige indstillinger frem i din bil under "Settings". Få maksimal komfort fra første færd – ved blot at trykke på en knap.
Ikke flere kedelige overraskelser
Weekendens indkøb er endelig klaret, og som altid er der mange ting, der skal ordnes. Mens du læsser dine indkøb ind i bilen, konstaterer du, at kofangeren på din bil har fået en bule. Hvis den ansvarlige ikke har efterladt sine kontaktoplysninger, har du nu selv problemet med at få organiseret reparationen og betale udgifterne. Med Notifikation om tyveri og parkeringsskader får du et forspring. Du modtager nemlig en notifikation på din smartphone i realtid, hvis din bil bevæger sig eller rystes. Desuden viser Mercedes-Benz app'en årsagen til alarmen samt alvorligheden, området, datoen og klokkeslættet for den pågældende skade. Ved registrering af en parkeringsskade får du desuden vist denne information i mediedisplayet, når du stiger ind, og du kan vælge at overføre den med et opkald til dit Mercedes-Benz serviceværksted.
Bemærkning vedr. brug
Notifikation via smartphone i forbindelse med digital tjenesten „Notifikation om tyveri og parkeringsskader“ er ikke tilgængelig til cabrioletmodeller.
Klar til ethvert skift i vejret
Du ankommer til kontoret i kraftigt regnvejr om morgenen, og solen skinner fra en skyfri himmel, når du skal hjem. For at sikre, at din Mercedes ikke bliver alt for varm inden fyraften, kan du åbne soltaget, mens du sidder på kontoret. Du skal blot trykke på en knap i Mercedes-Benz app'en – også selv om du slet ikke befinder dig i nærheden. Og skulle det alligevel begynde at regne, lukker soltaget automatisk for at beskytte og holde kabinen tør.
Frisk luft med tryk på en knap
Det dejligste solskin kan blive en udfordring, for der er ikke altid en ledig parkeringsplads i skyggen, når du har brug for den. Få et behageligt klima i kabinen i din Mercedes, inden du kører af sted igen. Ved fjernstyring kan du via Mercedes-Benz app'en åbne vinduerne og sørge for gennemtræk, allerede når du er på vej hen til bilen. Hvis det pludselig skulle begynde at regne, lukker vinduerne automatisk igen.
Så du ved, hvor du står
En fremmed by med snørklede veje – så kan det nemt ske, at du spørger dig selv, hvor du egentlig har parkeret, og hvordan du finder din bil hurtigst muligt. Det kan din smartphone heldigvis svare på. Med app'en kan den spore din parkerede bil i en radius af 1,5 km. Så finder du med det samme den direkte vej tilbage til din Mercedes.
Overlad ikke noget til tilfældighederne
Dit barn kører igen en spontan tur med sine venner i din Mercedes. Men du vil ikke have, at din bil bare kan køre ubegrænset i alle retninger. Så skal du blot definere et begrænset område ved at markere det i Mercedes-Benz appen. Så snart din bil forlader eller kører ind i dette område igen, modtager du en notifikation om det.
Finder din Mercedes, altid og overalt
Hvis nogen i familien har lånt din Mercedes uden at spørge, vil du sikkert gerne vide, hvor de er kørt hen. Det kan du nemt finde ud af med din smartphone, hvor de aktuelle koordinater for din bil bliver overført via GPS. Føreren oplyses om denne lokalisering i bilen og kan ved behov deaktivere sporingstjenesten ved at ringe til Mercedes-Benz Customer Assistance Center. Der kan ringes op via Info Call eller førerens egen mobiltelefon.
Så din Mercedes ikke kommer på afveje
Endelig er det tid til den længe ventede ferie. Når du ankommer til lufthavnen, overlader du din Mercedes til en parkeringsservice. Naturligvis vil du gerne vide, om din Mercedes er i gode hænder her. Via Parkeringsovervågning har du til enhver tid overblik over din bils bevægelser, mens du er væk fra den. Så snart tændingen slås til, eller din Mercedes bevæger sig væk fra det sted, hvor den var parkeret, får du besked. På den måde har du alt under kontrol – og kan nyde din ferie fuldt ud.
Din Mercedes lyser vejen op for dig
Det er nok en situation, de fleste har stået i: Du har parkeret din bil på en kæmpestor parkeringsplads i dagslys, men nu, hvor det er mørkt, kan du simpelthen ikke finde din bil igen. Vi har den nemmeste løsning: Spar dig selv for at skulle lede i lang tid, og lad dig i stedet guide af din Mercedes. Du aktiverer blot bilens positionsbelysning i Mercedes-Benz app'en. Bilen forbliver dog sikkert låst, mens du går hen til den. På den måde hører tidsrøvende eftersøgningsaktioner fortiden til.
Guider dig til den nærmeste ledige parkeringsplads
At skulle lede efter en parkeringsplads er irriterende – det giver stress hos føreren og ekstra, unødig trafikintensitet for beboerne i området. Digital tjenesten Tilgængelige parkeringspladser lokaliserer ledige parkeringspladser til dig i parkeringshuse og på gaden. Hvis du vælger en parkeringsplads i et parkeringshus, får du oplysninger om f.eks. åbningstider, priser, betalingsmuligheder og indkørselshøjde. Ved parkeringspladser på gaden får du information om parkeringspladsens størrelse og den tid, der er gået, siden parkeringspladsen blev ledig.
Lad ikke vejret komme bag på dig
Du kan allerede på turen indstille dig på vejret på bestemmelsesstedet – digital tjenesten Vejrkort viser dig på kortet, hvor solen skinner lige nu, hvor der er skyer, eller om det regner. Med et tryk på det pågældende vejrsymbol får du desuden yderligere information om vejrudsigten for det pågældende sted.
Navigér direkte til de særlige destinationer i enhver by
Hvor langt er der til Brandenburger Tor i Berlin? Hvordan finder man vej til Big Ben i London? Din Mercedes kender vejen til alle de destinationer, som du bare må opleve på din sviptur. Brug stemmekommandoen og sig eksempelvis “Hey Mercedes, vis vej til Louvre i Paris,” eller indtast din destination via touchpad, fra rattet eller direkte på skærmen. Du kan gemme dine søgeresultater eller blot starte navigationen med det samme.
Forberedt på al slags vejr
På vej op i bjergene har du tænkt dig at holde ind ved en idyllisk badesø. Badetøjet er pakket, den smukkeste rute er planlagt – nu er det blot vejret, der skal arte sig. Derfor vil du gerne vide, om du kan forvente sol og behagelige temperaturer: MBUX "Vejrudsigt" viser dig aktuel vejrinformation og vejrudsigter i mediedisplayet. Du vælger, hvilke lokaliteter du vil have vist vejrdata for - din nuværende placering, din destination eller vilkårlige lokaliteter efter dit valg.
Finder altid den hurtigste vej til dit mål
Du er på vej hjem for at holde en velfortjent weekend og kører i fuld fart ud ad motorvejen. Men fra det ene øjeblik til det andet går det hele pludselig i stå – der er kø! I sådan en situation ville man bare ønske, at man kunne forudse trafiksituationen, så man kunne finde en anden rute i tide. Med Live Traffic Information er det faktisk mulig. Din rute bliver automatisk tilpasset på basis af aktuelle trafikdata, og du kan køre videre uden stress ad veje med mindre trafik. Ankomsttiden opdateres dynamisk, så du ved, præcis hvornår du er fremme. Du er i bevægelse uden afbrydelser og kan udnytte din kostbare tid optimalt.
Kør forudseende og sikkert takket være information fra netværket
Du kører på en ukendt vej, og efter en kurve er der pludselig is på vejen, så du kun med nød og næppe undgår en ordentlig glidetur. Uoverskuelige situationer som denne har alle nok oplevet på et tidspunkt, og de udgør en stor risiko i trafikken. Men med Car-to-X Communication kan du forudse den slags faremomenter og reagere i tide. Biler, som er udstyret med teknologien, kan kommunikere med hinanden, så din bil både modtager oplysninger fra andre og samtidig kan informere andre bilister. Du bliver advaret med en markering på navigationskortet og evt. en talt meddelelse. På den måde når du sikkert frem – uden ubehagelige overraskelser.
Altid på rette kurs med aktuelle kortdata
Tid er altid en mangelvare op til ferien, og skal du så også på værkstedet for at opdatere dine navigationsdata? Med Online kortopdatering er den slags tidskrævende kortopdateringer en saga blot. Du kan bekvemt opdatere dit kortmateriale via mobilnettet eller downloade direkte fra din Mercedes-Benz konto på mercedes-benz.dk. Således kan du altid være sikker på, at du når frem til din destination på den bedste rute.
Oversigt over dine fordele
Med aktuelle navigationskort når du din destination hurtigere og uden unødig stress. Og med Online kortopdatering bliver opdateringen af kortdata nu også nemmere. For nu er det ikke længere nødvendigt at tage på værkstedet. Det, du skal bruge, er en Mercedes-Benz konto og tilknytning mellem digitale tjenester og din bil. Derefter vælger du en kortregion i din Mercedes-Benz konto på mercedes-benz.dk, og navigationskortdata opdateres helt automatisk via mobilnettet. Eller du opdaterer dine kort manuelt. Hvis du f.eks. planlægger en rejse i udlandet og ønsker at opdatere kortmaterialet for enkelte lande eller regioner. I dette tilfælde kan du hente det nødvendige kortmateriale bekvemt via din Mercedes-Benz konto på mercedes-benz.dk og installere det derefter via en USB-nøgle eller et SD-kort i bilen. Dertil skal du aktivere tændingen på bilen.
Til den automatiske kortopdatering skal systemindstillingen „Automatisk online-opdatering“ være aktiveret. Som forindstilling er den kortregion valgt i din Mercedes-Benz konto på mercedes-benz.dk, der indeholder det land, du bor i.
Løst. Så din Mercedes kan vende hjem igen hurtigst muligt
Selv om du ikke kan holde øje med din Mercedes døgnet rundt, kan du til gengæld være sikker på, at der i tilfælde af et tyveri vil blive iværksat de nødvendige skridt så hurtigt som muligt. Hvis uheldet er ude, er især én ting vigtig: At du ikke mister tid, men hurtigst muligt finder ud af, hvor din Mercedes befinder sig. Den vigtige tidsfordel kan vores sikkerhedscenter være med til at skaffe dig. Det formidler lokaliseringsdataene for din bil direkte videre til politiet. På den måde kan efterforskningen starte med det samme, også uden en retskendelse. Og du får bedre chancer for at få din Mercedes hurtigt hjem igen.
Oversigt over dine fordele
Hvis din bil er blevet stjålet, skal du selv melde tyveriet til politiet med det samme. Her får du et journalnummer. Derefter kontakter du vores autoriserede serviceværksteds sikkerhedscenter via digital tjenesten i Mercedes-Benz app. Når du har formidlet dine data, journalnummeret og den ansvarlige politimyndighed videre til sikkerhedscenteret, overtager centerets medarbejdere den videre behandling af sagen. Medarbejderne styrer kommunikationen med politiet og hjælper dem ved at starte sporingen og overføre positionsdataene. Hvis din bil er blevet lokaliseret, kan politiet gå i gang med eftersøgningen med det samme.
Bemærkning vedr. brug
Biler, som ikke kan findes før køb af denne digitale tjeneste, er ikke omfattet af ydelsen. Det anbefales desuden, at du udover mobiltelefonnummeret også angiver en e-mailadresse i Mercedes-Benz kontoen. På den måde kan du også melde et tab, hvis du har fået stjålet både bil og smartphone.
For at din bil kan lokaliseres, kræves en aktiv Mercedes-Benz konto, din accept af Brugervilkår for digitale tjenester, mindst ét aktivt digital tjeneste i bilen samt aktivering af digital tjenesten Assistance ved biltyveri. Derudover skal der være gemt en e-mailadresse og et telefonnummer i Mercedes-Benz kontoen. Lokaliseringen af stjålne biler sker uafhængigt af den sporing af bil, som brugeren af en bil selv kan aktivere eller deaktivere. Denne lokalisering af stjålne biler startes i stedet udelukkende – på din opfordring og i tæt samarbejde med politiet – af en medarbejder i vores sikkerhedscenter. Den afsluttes automatisk efter 30 dage, hvis bilen i 30 dage i træk ikke sender nogen ny position. Under søgeprocessen har du ikke noget indblik i, hvor din bil befinder sig.
Knappen til spærring af alle nøgler til din Mercedes
Du går ud af huset og klapper dig rutineret på lommerne. Smartphone, pung, det hele er der – men hvor er bilnøglen? Har du forlagt den, mistet den, eller er den måske blevet stjålet – usikkerheden giver dig en ubehagelig følelse. Tag en dyb indånding, og deaktivér bilnøglen via Mercedes-Benz app. Og så snart nøglen dukker op, kan du aktivere den igen ved hjælp af Mercedes-Benz app.
Oversigt over dine fordele
Et klik i Mercedes-Benz app og indtastning af din Mercedes me ID PIN spærrer alle dine nøgler og låser din Mercedes. Kompatible NFC-enheder som f.eks. den digitale bilnøgle på smartphonen deaktiveres også. Som en ekstra beskyttelse aktiveres den totrins ratlås. På den måde er du sikker på, at der ikke er nogen, der kan køre væk i din Mercedes uden tilladelse.
"Car-Sharing is caring" – del din Mercedes kontaktløst
Skal dine venner på en spontan udflugt? Skal familien igen og igen bruge din Mercedes her og nu? Med denne opgradering gør du dine medmennesker mobile – uden at skulle planlægge en masse. For med den Digitale nøgleoverdragelse kan du til enhver tid og fra et hvilket som helst sted gøre din Mercedes startklar til spontane låneture og er dermed tidsmæssigt og geografisk fleksibel. Det hele er yderst simpelt: Læg en nøgle i bilen, som kan frigives ved behov. Så aktiverer du nøglen på det givne tidspunkt via din Mercedes-Benz app. Når låneturen er afsluttet, deaktiverer du straks nøglen igen via appen. Dine medbrugere skal ikke gøre andet – de skal blot via en meddelelse eller et opkald oplyse dig om, hvornår turen starter og slutter.
Bemærkning vedr. brug
Vær opmærksom på dine individuelle forsikringsbetingelser, som finder anvendelse uafhængigt af denne digital tjeneste. Eventuelle føreres forsikring og muligheden for at lægge en nøgle i handskerummet skal du afklare individuelt direkte med dit forsikringsselskab. Læg kun én deaktiveret bilnøgle i bilen. En aktiv nøgle, der lægges i handskerummet, kan betyde, at du mister forsikringsdækningen.
Byder dig velkommen med dit personlige feelgood-klima
Uanset om det er en varm dag eller en kold nat, kan du afhængigt af udstyr bruge din smartphone til at programmere klimatiseringen, så kabinen i din bil afkøles eller forvarmes, før du sætter dig ind. I Mercedes-Benz appen kan du fastlægge op til 3 afgangstider på minuttet og vælge, om du vil forvarme din kabine med parkeringsvarmen/ventilationen eller aktivere den elektriske forklimatisering og afkøle din Mercedes-Benz til den ønskede temperatur i en begrænset periode. Så starter du altid med dit personlige velværeklima.
Data i realtid giver den bedste rute
Mange veje fører til målet. Og din Mercedes-Benz kender den bedste vej derhen. Til det formål forsynes navigationen med trafikdata i realtid fra skyen. Hvis forholdene ændrer sig, mens du kører, og en anden rute vil føre dig hurtigere til din destination, får du vist alternativer direkte i navigationen. Det eneste, du skal gøre, er at beslutte dig for en rute – og så blot vælge den i navigationen eller fortsætte direkte ad den nye rute.
Flere detaljer for bedre orientering
Du vil gerne vide på forhånd, hvad der venter dig på din destination. Ligger den næste rasteplads på et naturskønt sted? Hvor præcis er indkørslen til hotellets parkeringsplads? Ved hvilken bygningsindgang er det bedst at parkere inden mødet? Et blik på navigationskortet fortæller dig det.
Oversigt over dine fordele
For at bruge Satellitbilleder skal du blot sætte den pågældende markering i navigationsindstillingerne. Så lægger satellitvisningen sig oven på det velkendte navigationskort. Geodataene er tilgængelige som normalt i visningen af beregnede ruter. Desuden kan du bevæge dig frit rundt på kortet for at udforske nye landskaber eller byer fra oven.
Oplysninger om Satellitbilleder
Der skal være et navigationssystem og GPS-modtagelse i bilen.
Produktinformationer
(NTG7) Alle oplysninger vedrørende Navigationstjenester kan du finde i denne PDF.
Alle oplysninger vedrørende GUARD 360°-pakken kan du finde i denne PDF.
- Kategori
- Sikkerhed og service
- Udbyder
- Mercedes-Benz Danmark A/S
- Bemærkning vedr. brug
- Løbetid: 12 måneder; 36 måneder; Månedligt | Kan opsiges månedligt
Pakkens tjenester "Personalisering", "Parkeringsvarme/-ventilation“, "Notifikation om tyveri og parkeringsskader“, "Fjernlukning og -åbning", "Fjernstyring af begynderførertilstand“ og "Fjernstyring af parkeringsservicetilstand“ forudsætter, at det relevante ekstraudstyr er monteret i bilen.
Tjenestepakken Excellence-pakke er tilgængelig til alle typeserier med navigationssystem.
Digital tjenesten er til rådighed i alle typeserier med multimediesystemet MBUX eller multimediesystemet COMAND Online.
Hvordan bruger jeg digitale tjenester funktionerne på min smartphone?
Du kan bruge funktionerne i digitale tjenester via Mercedes-Benz app på din smartphone.
Smartphone-appen fås i App Store™ til iOS-enheder og i Google Play™ Store til Android-enheder.