Remote-pakke

Oversigt

Din smartphone er der altid – helt uundværlig, når din hverdag skal organiseres. Og helst 100 % opdateret, præcis som forbindelsen til din Mercedes. Aflåsning af dørene, åbning af ruderne eller tjek af brændstofniveauet? Alt, det kræver, er en bevægelse med fingeren.

Det anvendelige pakkeomfang kan variere afhængigt af bilens udstyr.

Overblik over det hele undervejs.

Du er netop landet i ferieparadiset og kommer pludselig i tvivl om, hvorvidt du har låst din bil i lufthavnen. Det behøver du ikke at bekymre dig om, for du kan nemt tjekke og gøre det via Mercedes me app'en i din smartphone, uanset hvor i verden du befinder dig. Og hvis du har låst dig ude af din Mercedes, eller dine medrejsende ankommer til bilen før dig, kan du også nemt og bekvemt bruge app'en til at låse dørene op.

Fuldt og helt indstillet til dig.

Deler du ikke musiksmag med din teenager, og ville du ønske, at du ikke behøvede at indstille radioen igen, når andre i familien har været ude at køre? Med personaliseringsfunktionen er bilens funktioner altid tilpasset dig, når du stiger ind. Derudover kan du oprette din individuelle profil for at gemme indstillinger af lændestøtte, spejle, farver til ambientebelysningen, favoritradiostationer og andre funktioner permanent. Du kan til enhver tid gemme og kalde disse personlige indstillinger frem i din bil under ""Settings"". Få maksimal komfort fra første færd – ved blot at trykke på en knap.

Giver et behageligt klima, før du stiger ind.

Du tilbringer hele dagen på stranden, og bilen står i fuld sol. Hvis der er monteret parkeringsvarme i din benzin- eller dieselbil, sørger denne for en behagelig temperatur i din bil takket være den forprogrammérbare ventilation. I vintermånederne kan du forvarme din Mercedes med denne funktion allerede under morgenmaden. Glæd dig over isfri ruder, så snart du træder ud af huset.

Ikke flere kedelige overraskelser.

Weekendens indkøb er endelig klaret, og som altid er der mange ting, der skal ordnes. Mens du læsser dine indkøb ind i bilen, konstaterer du, at kofangeren på din bil har fået en bule. Hvis den ansvarlige ikke har efterladt sine kontaktoplysninger, har du nu selv problemet med at få organiseret reparationen og betale udgifterne. Med Notifikation om tyveri og parkeringsskader får du et forspring. Du modtager nemlig en notifikation på din smartphone i realtid, hvis din bil bevæger sig eller rystes. Desuden viser Mercedes me app'en årsagen til alarmen samt alvorligheden, området, datoen og klokkeslættet for den pågældende skade. Ved registrering af en parkeringsskade får du desuden vist denne information i mediedisplayet, når du stiger ind, og du kan vælge at overføre den med et opkald til dit Mercedes-Benz serviceværksted.

Klar til ethvert skift i vejret.

Du ankommer til kontoret i kraftigt regnvejr om morgenen, og solen skinner fra en skyfri himmel, når du skal hjem. For at sikre, at din Mercedes ikke bliver alt for varm inden fyraften, kan du åbne soltaget, mens du sidder på kontoret. Du skal blot trykke på en knap i Mercedes me app'en – også selv om du slet ikke befinder dig i nærheden. Og skulle det alligevel begynde at regne, lukker soltaget automatisk for at beskytte og holde kabinen tør.

Frisk luft med tryk på en knap.

Det dejligste solskin kan blive en udfordring, for der er ikke altid en ledig parkeringsplads i skyggen, når du har brug for den. Få et behageligt klima i kabinen i din Mercedes, inden du kører af sted igen. Ved fjernstyring kan du via Mercedes me app'en åbne vinduerne og sørge for gennemtræk, allerede når du er på vej hen til bilen. Hvis det pludselig skulle begynde at regne, lukker vinduerne automatisk igen.

Så du ved, hvor du står.

En fremmed by med snørklede veje – så kan det nemt ske, at du spørger dig selv, hvor du egentlig har parkeret, og hvordan du finder din bil hurtigst muligt. Det kan din smartphone heldigvis svare på. Med app'en kan den spore din parkerede bil i en radius af 1,5 km. Så finder du med det samme den direkte vej tilbage til din Mercedes.

Overlad ikke noget til tilfældighederne.

Din teenager har igen lånt din Mercedes til en spontan tur med vennerne. Men hvis det ikke er ligegyldigt, hvor turen går hen, kan du blot definere et begrænset område ved at markere det på din smartphone eller i Mercedes me konto. Så snart bilen forlader eller kører ind i dette område igen, modtager du en notifikation.

Finder din Mercedes, altid og overalt.

Hvis nogen i familien har lånt din Mercedes uden at spørge, vil du sikkert gerne vide, hvor de er kørt hen. Det kan du nemt finde ud af med din smartphone, hvor de aktuelle koordinater for din bil bliver overført via GPS. Føreren oplyses om denne lokalisering i bilen og kan ved behov deaktivere sporingstjenesten ved at ringe til Mercedes-Benz Customer Assistance Center. Der kan ringes op via Info Call eller førerens egen mobiltelefon.

Så din Mercedes ikke kommer på afveje.

Endelig er det tid til den længe ventede ferie. Når du ankommer til lufthavnen, overlader du din Mercedes til en parkeringsservice. Naturligvis vil du gerne vide, om din Mercedes er i gode hænder her. Via Parkeringsovervågning har du til enhver tid overblik over din bils bevægelser, mens du er væk fra den. Så snart tændingen slås til, eller din Mercedes bevæger sig væk fra det sted, hvor den var parkeret, får du besked. På den måde har du alt under kontrol – og kan nyde din ferie fuldt ud.

Din Mercedes lyser vejen op for dig.

Det er nok en situation, de fleste har stået i: Du har parkeret din bil på en kæmpestor parkeringsplads i dagslys, men nu, hvor det er mørkt, kan du simpelthen ikke finde din bil igen. Vi har den nemmeste løsning: Spar dig selv for at skulle lede i lang tid, og lad dig i stedet guide af din Mercedes. Du aktiverer blot bilens positionsbelysning i Mercedes me app'en. Bilen forbliver dog sikkert låst, mens du går hen til den. På den måde hører tidsrøvende eftersøgningsaktioner fortiden til.

Produktinformationer

Kategori
Sikkerhed og service
Udbyder
Mercedes-Benz Danmark A/S
Bemærkning vedr. brug
Begrænset tid
Artikelnummer
QEV111AIYQI1

Pakkens tjenester "Personalisering", "Parkeringsvarme/-ventilation“, "Notifikation om tyveri og parkeringsskader“, "Fjernlukning og -åbning" forudsætter, at det relevante ekstraudstyr er monteret i bilen.

Notifikation via smartphone i forbindelse med tjenesten „Notifikation om tyveri og parkeringsskader“ er ikke tilgængelig til cabrioletmodeller.

Hvordan bruger jeg Mercedes me connect funktionerne på min smartphone?
Du kan bruge funktionerne i Mercedes me connect via Mercedes me app på din smartphone.
Smartphone-appen fås i App Store™ til iOS-enheder og i Google Play™ Store til Android-enheder.

I hvilke biler kan jeg bruge Hastighedsadvarsel?
Tjenesten er allerede tilgængelig eller bliver tilgængelig inden for kort tid i følgende typeserier fra og med det anførte modelår: A-Klasse (12/2018), B-Klasse (08/2018), C-Klasse (12/2019), CLA (02/2019), CLS (12/2019), E-Klasse (03/2020), G-Klasse (12/2019), GLA (03/2020), GLB (05/2019), GLC (03/2019), GLE (09/2018), GLS (12/2019), S-Klasse (12/2019) og AMG GT (12/2019).

Teleudbydernes nedlukning af 3G-netværket
På grund af teleudbydernes nedlukning af 3G-netværket er denne Digitale tjeneste ikke længere tilgængelig for biler med internetadgang via 3G. Du kan finde flere oplysninger om nedlukningen af nettet her