AMG TRACK PACE fås til udvalgte Mercedes-AMG biler med multimediesystemerne MBUX og COMAND Online. AMG TRACK PACE forudsætter, at det tilsvarende ekstraudstyr er monteret i bilen.
De viste funktioner afhænger af den aktuelle bilmodel, den individuelle konfigurering og det aktuelle marked.
AMG TRACK PACE
Din personlige ingeniør på racerbanen. Mål din performance og opnå nye sportslige toppræstationer.
Oversigt
- Registrér accelerationsværdier nøjagtigt (f.eks. fra 0 til 100 km/t.) helt ned til tiendedele af et sekund
- Mål omgangs- og sektortider på kendte eller selvdefinerede løbsstrækninger
- Visualisering af løbspræstationen via MBUX og i head-up displayet
- Se løbsparametre og videooptagelser via MBUX
- Opret og gem flere separate førerprofiler
- Del videooptagelser med andre Mercedes-AMG førere (kun muligt for bestemte typeserier)
Din personlige træner til at forbedre din motorsportsperformance
Du vil gerne udfordre dine grænser og forbedre dine køreevner kontinuerligt? Den mest kompetente og præcise hjælp til det formål er din Mercedes-AMG med AMG TRACK PACE. Du kan måle dig selv mod dine egne rekordtider og stille op mod andre Mercedes-AMG førere. Så får du køreoplevelser, man ellers kun kender fra racersport. Helt tæt på hastighedens puls og alligevel med fuld kontrol.
Oversigt over dine fordele
Mål din køreperformance helt ned i detaljen, og hav fuld kontrol over din Mercedes-AMG. AMG TRACK PACE registrerer din køretid nøjagtigt ned til tiendedele af et sekund og beregner samtidig op til 80 bilspecifikke data. Under kørslen viser en visualisering dig overskueligt, om du ligger inden for den tid, du gerne vil opnå. Bagefter kan du analysere dine køreevner ved hjælp af individuelle evalueringer, som vises via MBUX. Du kan visualisere din egen rekordtid som Ghost Car og udfordre dig selv (kun i forbindelse med MBUX Augmented Reality til navigation).
Du kan bruge funktionen „Track Race“ til at måle omgangs- og sektortider. Kendte løbsstrækninger er allerede gemt i systemet, men du kan også definere dine egne distancer. I funktionen „Drag Race“ kan du vælge mellem forskellige muligheder for at måle accelerations- og decelerationsværdier. Find f.eks. ud af, hvor hurtigt din Mercedes-AMG accelererer fra 0 til 100 km/t. AMG TRACK PACE overser ingen detaljer, mens du koncentrerer dig om at opnå det perfekte resultat.
Del dine rekordpræstationer med andre Mercedes-AMG førere via sociale netværk som Facebook, YouTube og AMG Private Lounge, din smartphone eller eksterne datamedier (kun muligt for bestemte typeserier).
Bemærkning vedr. brug
Anvendelse af AMG TRACK PACE er kun tilladt på afspærrede strækninger uden for offentlige veje.
Produktinformationer
- Kategori
- Infotainment
- Udbyder
- Mercedes-Benz Danmark A/S
- Bemærkning vedr. brug
- Permanent tilgængelig i bilen efter aktivering én gang
Hvordan aktiverer jeg AMG TRACK PACE i bilen?
Sørg for, at din bil er knyttet til din Mercedes-Benz konto, og at der er sikkerhed for GPS-modtagelse i bilen. Gå til Mercedes-Benz Store, og læg produktet AMG TRACK PACE, der er tilgængeligt til din bil, i varekurven, og afslut så bestillingen.
For at produktet aktiveres, skal bilens tænding slås fra. Slå tændingen til igen efter ca. 2 minutter. "AMG TRACK PACE" vises som nyt menupunkt på multimediesystemets hovedskærm/homescreen i din Mercedes-Benz og er klar til brug.